| |
|
|
 |
| |
Forord
Af Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd
At anskaffe sig en hund er en stor beslutning. I mange tilfælde ender
beslutningen med at være til stor glæde for både mennesker og dyr.
Hundens ejere får beriget deres hverdag i samværet med en charmerende
og hengiven medskabning. Og hunden får lov til at leve livet som medlem
af en flok, hvor den har sin faste plads i hierarkiet under kloge
ledere, som formår at sikre gode og trygge rammer samt masser af
udfordringer og udfoldelsesmuligheder.
I en del tilfælde ender beslutningen desværre med at skabe
frustrationer og sorger. Besværet med at passe og pleje hunden er måske
langt større, end ejeren havde forventet. Det viser sig måske, at
hunden ikke vil som ejeren vil, og det forventede positive samvær med
hunden ender som en frustreret kamp mod hundens lyster og
tilbøjeligheder. For eksempel kan man ikke gå tur med hunden, uden den
trækker. Hunden gør og larmer i utide. Den vandaliserer ens have. Og
den bider ting i stykker og sviner indendørs. Værst af alt, ender den
nogle gange med at knurre af, snappe efter eller bide ejeren eller
dennes børn.
De nævnte sorger og frustrationer skyldes næsten altid forkerte
forventninger og manglende hundeforstand hos ejeren. Ejeren kan have
valgt en hunderace, som passer dårligt til den tilværelse, den skal
indgå i. Nogle gange sker det for eksempel, at mennesker anskaffer sig
en hund med stærke jagthundeinstinkter – i den tro, at de får en stille
og rolig villahund. Der kan også bare være tale om, at ejeren slet ikke
har gjort sig klart, hvor stort et arbejde der er forbundet med at
holde hund, og hvor bundet man bliver. Ejeren kan også, og det er nok
det mest almindelige, være dårligt rustet til at opfylde sin rolle som
overhund, forbillede og kammerat for den hundehvalp, som kommer ind i
hjemmet.
Det er synd, når det går mindre godt eller ligefrem galt mellem ejer og
hund. Det er selvfølgelig synd for det menneske, som får et nederlag
eller i det mindste oplever at fungere dårligt som hundeejer. Men det
er ikke mindst synd for hunden, som er totalt udleveret til sin ejer.
Og når det går rigtig galt, så er taberen jo altid hunden, som ender
med at blive aflivet.
For at forebygge den slags er der brug for bøger som Jeanette Clausens
cairnbog. Bogen er rettet til enhver, som overvejer at anskaffe sig en
cairn terrier. Den begynder det helt rigtige sted, nemlig med at pege
på alle de udfordringer og problemer, som man må se i øjnene, inden man
anskaffer sig den lille, men meget robuste, energiske og
temperamentsfulde hund. Der bliver ikke gjort noget forsøg på at
idyllisere og tegne positive billeder. Tværtimod bliver der gjort
opmærksom på krav, besvær og bindinger. Lyder det uoverkommeligt, så
skal man ikke have en cairn terrier og sikkert slet ikke have en hund i
det hele taget.
Dernæst indeholder bogen en rigdom af viden og kunnen i forbindelse med
det at holde hund. Der er alle de praktiske oplysninger, man som
hundeejer har brug for. Men fokus er et andet sted end i traditionelle
hundebøger, nemlig på hundens psyke. Selvfølgelig skal man høre om
ormekure, hundefoder med videre, men det drejer sig først og fremmest
om at forstå hunden og forstå ens egen rolle i forhold til hunden. Her
bidrager Jeanette Clausen med masser af god hundeforstand, og med
masser af indsigt i temperament og psykiske egenskaber hos carin
terrieren. Som en, der har levet sammen med 6 cairn terriere gennem 18
år, kan jeg nikke genkendende til alt, hvad der fortælles. Jeg kan
samtidig lære en masse om, hvad det er, jeg har set og oplevet med
hundene i huset – og ikke mindst om hvad jeg kunne have gjort bedre i
mine forsøg på at få hundene til at gøre, som jeg ville.
Det Dyreetiske Råd, som jeg har æren af at være formand for, har
udtalt, at der altid bør følge en brugsanvisning med, når man sælger
dyr til mennesker, som ikke er professionelle dyreholdere. Ofte er
problemet dog at få fremskaffet gode og forståelige brugsanvisninger.
Det gælder ikke længere, når dyret er en cairn terrier. Det er mit håb,
at terrierklubben, dyrlæger og andre, som rådgiver kommende hundeejere,
vil gøre opmærksom på denne bog. Det bør være en selvfølge, at
kenneler, som sælger cairn terriere, vil lægge Jeannette Clausens bog –
eller i det mindste en reklame for den – i den pakke med brochurer og
papirer, som følger med hvalpen hjem.
Jeg er sikker på, at denne bog vil bidrage til at berige tilværelsen
for kommende cairnejere og ikke mindst for deres hunde.
Store Heddinge den 14. november 2004
Peter Sandøe
|
|
|
        
|
| |
|
|