| |
Er nok
Danmarks internationalt mest kendte hundeopdrætter og -dommer. Om sig
selv skriver hun:
"Stod det skrevet i stjernerne? - Mine bedste minder fra barndommen er
ferierne hos mine bedsteforældre. Gemt i chatollet stod en samling fine
porcelænshunde, som jeg fik lov til at lege med. Disse små figurer tror
jeg lagde grunden til min store interesse for hunde. I 1970 da mine
boligforhold tillod det, anskaffede jeg min første westie og kort efter
den næste; således startede 30 år´s "gåen i hundene".
Når jeg
skuer tilbage, bliver jeg fyldt af glæde og taknemlighed over mit
begivenhedsrige liv med westien, at blive opdrætter var for mig en
naturlig udvikling i mit hundeliv. Udstilling er og har altid været en
stor del af mit liv med hunde. Jeg har opdrættet mange topplacerede
hunde, ligesom mit avlsmateriale også er blevet højt præmieret. Jeg har
den store glæde, at dette opdræt ligger bag mange af de vindende
nordiske hunde.
MEN - alting går videre og intet her i tilværelsen står stille. I 1990
tog mit liv med hunde en ny og meget spændende drejning. I det år blev
jeg nemlig godkendt som exteriørdommer for mine første fem
terrierracer, og i dag er jeg autoriseret dommer for alle terrier.
Arbejdet som dommer har bragt mig rundt i hele verden, i 14 forskellige
lande har jeg dømt, så rigtig mange hunde er gået igennem mine hænder
de sidste 10 år.
Min kærlighed til westien brænder så stærkt som nogen sinde. Jeg håber
på en fortsat positiv udvikling for denne elskelige, spillevende,
intelligente hund - min absolut bedste ven, westien."
|
 |